
Sådan får du en bolig
Se hvordan du søger en bolig på Kildevang, og hvordan reglerne for ventetid er.
Ønsker du en plejebolig på Kildevang, skal du kontakte kommunens visitationsenhed.
En visitator vurderer, om du er berettiget til en plejebolig. Hvis du er det, laver visitatoren en boligindstilling, og du kommer på venteliste til en plejebolig.
Ventetid
Randers Kommune har ventetidsgaranti på plejeboliger. Det betyder, at du får tilbudt en plejebolig inden for to måneder, efter du er godkendt til en. Hvis dit behov for en plejebolig er akut, er ventetiden dog væsentligt kortere end de to måneder, ventetidsgarantien foreskriver.
Hvis du ønsker at bo på et bestemt ældrecenter eller i et bestemt område, må du være indstillet på længere ventetid end de to måneder, ventetidsgarantien foreskriver.
Plejeboligerne bliver altid givet til den, der har størst behov, og ikke nødvendigvis den, der har stået på venteliste i længst tid. Derfor kan du heller ikke få at vide, hvornår du kan forvente at få en plejebolig.
Det er Visitationsenheden, der har overblikket over ventelisten. Det er ikke nødvendigt at kontakte Visitationsenheden, når du er skrevet på venteliste. Du vil blive kontaktet, når der er en ledig bolig til dig.