Boligerne på Kildevang

Læs om boligerne på Kildevang, herunder mulighederne for TV, internet og telefon m.m.

Kildevang har seks boenheder med plejeboliger (Boenhed A, B, C, D, E og F) og et korttidsafsnit.

Der er tre typer plejeboliger på Kildevang:

  • Type 1 er torumsboliger på 65 m2 (inkl. fællesarealer), som indeholder en stue, et soveværelse, et tekøkken og et badeværelse.
  • Type 2 er etrumsboliger på 75 m2 (inkl. fællesarealer), som indeholder en opholdsstue med soveafdeling, et tekøkken og et badeværelse.
  • Type 3 er etrumsboliger på 65-75 m2 (inkl. fællesarealer), som indeholder en opholdsstue med soveafdeling, et tekøkken og et badeværelse.

Alle boliger ligger i stueplan og har egen terrasse med udsigt til natur og dyreliv. Der er adgang til have fra hver bolig.

Der er seks korttidsboliger. Fem af boligerne visiteres af en udskrivelseskoordinator fra sygehuset, mens den sidste bolig visiteres af Kildevang selv.

I alle vores boliger kan du se DR1 og DR2. Ønsker du flere kanaler, skal du selv tilkøbe dem.

Vores antenneanlæg er koblet op på Norlys. Du kan dog godt vælge en anden udbyder.

Du skal selv kontakte den udbyder, du gerne vil bruge, for at tilkøbe flere TV-kanaler.

Der er telefonstik i alle boliger, så du kan have fastnettelefon.

Hvis du har en fastnettelefon og ønsker at beholde dit nuværende telefonnummer, skal du kontakte dit teleselskab og bede dem om at flytte dit nummer til din nye adresse på Kildevang.

Hvis du har en mobiltelefon, skal du bare tage den med, når du flytter. Du bør give dit teleselskab besked om din nye adresse, men skal ikke gøre yderligere.

Ønsker du internet i din bolig, skal du selv kontakte en internetudbyder.

Der er telefonstik i boligen, som du kan få internet igennem.

Du må ryge i din bolig, når der ikke er personale til stede.

Du må ikke ryge på fællesarealerne.

Du bør have en indboforsikring, når du bor på Kildevang. Du skal selv kontakte et forsikringsselskab for at få lavet forsikringen.

Der er tegnet en bygnings-/brandforsikring på ejendommen.

Der må som udgangspunkt ikke bo husdyr i din bolig.

Besøgende må gerne have hund med, men den skal den holdes i snor på fællesarealerne.