Caféen

Som pensionist er du er velkommen til at deltage i madordningen på ældrecentret Kildevang.

På Kildevang serveres der god og sund mad. Det er ikke nødvendigt at forudbestille maden. Du møder blot op og vælger, hvad du har lyst til.

I caféen vil du møde andre pensionister fra dit lokalområde, hvilket giver mulighed for hyggeligt samvær.

Café Lunden tilbyder et bredt udvalg af velsmagende retter, som kan nydes i dejlige omgivelser og med mulighed for at sidde under halvtaget.

Fra det ”kolde køkken” er der mulighed for at købe smørrebrød, sandwichs og forskellige slags boller med pålæg.

Der er også mulighed for at købe lækre kager.

Der udleveres menuplaner i caféen gældende for en måned af gangen.

Du kan kontakte caféen på tlf. 8915 2363.